Historien bag hvide skjorter

Historien bag hvide skjorter

Historien om den hvide skjorte

Den hvide skjorte kan meget - rigtig meget. Det tror jeg de fleste af os er enige om. Men har den altid kunnet det?

Jens Rebensdorff skriver i sin artikel "Den hvide skjorte - alene på toppen" i Berlingske den 29. december 2007:

"Når fordomme og kuriøsiteter er skrællet af, står den hvide skjorte alene på toppen som menneskehedens ultimative klassiske beklædningsgenstand. Et arketypisk ikon til mænd og kvinder. Alle ser godt ud i en hvid skjorte."

Men det var faktisk først i begyndelsen af 1900-tallet, at den helt moderne hvide skjorte, som vi kender den idag, blev født. Dengang var den hvide skjorte et symbol på velstand. Den dag idag, synes jeg, det er meget mere rammende at beskrive den hvide skjorte som et symbol på stilfuldhed og powerfulness. 

Før 1900-tallet var det også normalt at gå med skjorte (i hvert fald blandt mænd), men dog ikke helt som vi kender den i dag. Kvindeskjorten går ikke lige så langt tilbage som den mandlige skjorte. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at kvinder begyndte at gå med skjorter. Det var dog først senere, at skjorten blev en almindelig beklædningsdel fremfor et politisk statement. 

Skjorten er derfor med tiden blevet en beklædningsdel, som alle - både mænd og kvinder - har hængende i garderoben, hvilket særligt må henses til det væld af anvendelsesmuligheder skjorter har.

Jens Rebensdorff fortsætter i sin artikel og skriver:

"Og til staklerne, der af uransagelige årsager ikke ejer en hvid skjorte eller synes, den er for fin, upraktisk eller festagtig, er der kun ét at sige: Køb en. Alt andet er useriøst."

Det er jeg jo tilbøjelig til at give ham ret i..

Tilbage til blog