TANKER OM BÆREDYGTIGHED

TANKER OM BÆREDYGTIGHED

Tanker om bæredygtighed ved produktion af skjorter 

Tøjproduktion er i sig selv ikke bæredygtigt. Det ved vi alle.

Jeg ønsker dog at gøre det så bæredygtigt som overhovedet muligt, og jeg ønsker at bidrage til at rykke ved og tilmed ændre vores tankegang og vores handlinger i forhold til tøjkøb.

Jeg ønsker at sætte fokus på, at vi udelukkende skal gå efter gode, stærke og miljøvenlige kvaliteter samt tidsløse, klassiske designs, så vi får en garderobe, der kan holde i mange sæsoner og år fremover. 

Vi skal stille krav til de virksomheder, vi køber tøj fra, og vi skal være bedre til at styre uden om kortvarige trends, som resulterer i køb af tøj, vi kun bruger få antal gange, og bedre til at sikre os, at kvaliteten er i top, så tøjet ikke går i stykker eller ikke længere er pænt efter kort tid.

Alt dette forsøger jeg at imødekomme med Caroline Designs. Hos Caroline Designs finder du således et tidsløst koncept, simple designs og slidstærke materialer (bl.a. økologisk bomuld og genanvendt polyamid).

Du kan læse mere om slow fashion her
Du kan læse mere om skjorternes materialer og miljøstandarder i produktionen her
Tilbage til blog